VISION:
HIC Ungdoms vision er at styrke basketball i Horsens og omegn. Vi ønsker at øge interessen for sporten og dermed tiltrække flere medlemmer på alle niveauer. Klubben skal være et sted, hvor både elite- og breddeidræt trives, med hold for både begyndere og øvede i alle aldre. Vi stræber efter at have dygtige og kompetente trænere, der understøttes af en velfungerende bestyrelse.